mobile_menu
Gå til forsiden af zeanet.dk

Driftsinformation

Drift

Søg på zeanet.dk


Persondatapolitik for kunder hos Zeanet A/S

Denne persondatapolitik fortæller, hvorfor og hvordan vi behandler personoplysninger på nye, eksisterende og tidligere kunder hos Zeanet A/S. Zeanet A/S ejer og driver elnettet i store dele af Slagelse Kommune. Hvis du bor i vores forsyningsområde, er det Zeanet A/S, der ejer de elkabler, der sørger for, at det er muligt at få strømmen ind i din bolig. Det er dog dit selvvalgte elforsyningsselskab, som sælger strømmen til dig som forbruger. Zeanet A/S er dataansvarlig for de data, der vedrører transporten af strøm via elnettet ud til din bolig.


Vi tager behandling af personoplysninger alvorligt, og det er vigtigt for os, at du som kunde kan føle dig tryg og sikker ved vores indsamling og behandling af dine data. Vi sikrer, at behandlingen af persondata sker i overensstemmelse med gældende regler om behandling af persondata. I denne persondatapolitik kan du læse, hvilke persondata vi indsamler og behandler, samt om lovgrundlaget herfor. 


Selskabsoplysninger

Zeanet A/S

Nordvej 6

4200 Slagelse

E-mail: kontakt@zeanet.dk

Telefon til kundecenter: 58 36 26 00

CVR-nummer: 26863899


Hvis du har spørgsmål om vores behandling af dine personoplysninger, er du til enhver tid velkommen til at kontakte os herom.


Personoplysninger

Vi behandler de personoplysninger, der er nødvendige for at opfylde aftaleforholdet/forsyningspligten. Nedenfor er anført de oplysninger, vi behandler alt afhængigt af dit kundeforhold:

  • Navn
  • Adresse
  • Telefonnummer (hvis oplyst af dig)
  • E-mailadresse (hvis oplyst af dig)
  • Eventuelt CVR-/CPR-nummer
  • Forbrugsdata (dvs. målerdata, spændingsforhold, belastning mv.) til brug for afregning og drift af elnettet (indhentes via fjernaflæsning ca. hvert 15. minut[NLAK2] )
  • Ejerforhold
  • Oplysninger om betalinger, restancer eller inddrivelse
  • Målernummer
  • Kundenummer
  • Installationsnummer
  • Oplysninger om boligforhold og -type
  • Ejendomsnummer
  • Matrikelnummer
  • Ledningsplacering
  • Plantegninger
  • Dato for byggetilladelse
  • Billeder af f.eks. ejendommen i forbindelse med projekter, installationer og sikringsstørrelser
  • Oplysninger om betaling af tilslutningsbidrag
  • Eventuelle mails og korrespondance med kunder, herunder eventuel registrering af relevante forhold i telefonsamtale
  • Eventuelle klagesager
  • Eventuelle statistiske oplysninger, herunder afvigelser
  • Eventuelle oplysninger om flytning, død og eventuel konkurs
  • Aktiviteter hos kunden

Afbrydelser

Hvis der måtte være behov for afbrydelse i forsyningen, vil vi også behandle oplysninger, som er relevante i denne forbindelse, herunder om nødvendigt følsomme oplysninger, (så som oplysninger om helbredsmæssige forhold), samt oplysninger om evt. truende adfærd, børn og dyr på leveringsstedet og eventuel afbrydelsesstatistik.


Afdragsordninger

I forhold til aftalte afdragsordninger vil følgende personoplysninger blive behandlet: Navn, adresse, restanceoplysninger og oplysninger om afdragsordningen.


Lovovertrædelser

Oplysninger om lovovertrædelser vil blive behandlet i det omfang, som er nødvendigt med henblik på anmeldelse til relevante myndigheder.


Cookies

Vi behandler personoplysninger i forbindelse med brugen af cookies på vores hjemmeside, se nærmere herom i cookiepolitik for zeanet.dk.


CPR-nummer

Vi behandler dit CPR-nummer, hvis vi har modtaget dit samtykke hertil eller hvor det følger af lovgivningen. Såfremt behandlingen af dit CPR-nummer bygger på et samtykke, kan du til enhver tid trække dette tilbage. Dette kan gøres enten via vores kundeportal eller ved at kontakte os.


Formål og grundlag


Vi behandler personoplysninger til følgende formål:

  • Løbende administration i forbindelse med opfyldelse af forsyningspligten

  • Afregning af tilslutning, samt forbrug
  • Optimering af drift og sikring af forsyningssikkerheden

Vi behandler kun dine oplysninger i det omfang, som det er nødvendigt for at opfylde de formål, hvortil oplysningerne er indsamlet.


Retsgrundlag for behandling af dine personoplysninger er artikel 6, 7 og 9 i Persondataforordningen og § 6, 7 og 11 i Databeskyttelsesloven. Vi har præciseret dette nærmere nedenfor:

  • Behandling af oplysninger med henblik på opfyldelse af forsyningspligten: Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, e og f, jf. databeskyttelseslovens § 6.
  • Behandling er nødvendig af hensyn til opfyldelse af en kontrakt, som kunden er part i, jf. artikel 6, stk. 1, litra b i databeskyttelsesforordningen, jf. databeskyttelseslovens § 6.
  • Du som bruger eventuelt har samtykket til behandlingen, jf. artikel 6, stk. 1, litra a og artikel 7, stk. 2, litra a i databeskyttelsesforordningen, jf. databeskyttelseslovens § 6.
  • Behandlingen af CPR-numre baserer sig på et samtykke fra kunden i henhold til § 11, stk. 2, nr. 2 i databeskyttelsesloven, medmindre der kan behandles CPR-numre efter lovgivningen.
  • Beskyttelse af den registrerede eller en anden fysisk persons vitale interesser: Databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra c, jf. databeskyttelseslovens § 7.

Optimering af drift og forsyningssikkerhed

Databeskyttelsesforordningens artikel 6, litra e og f angår databehandling på grund af samfundets interesse, eller fordi det er en legitim interesse (afvejningsregel), jf. databeskyttelseslovens § 6. Dette er f.eks. tilfældet, når vi på grund af ønsket om at optimere driften og opnå ressourcebesparelser anvender fjernaflæste målere til måling af elforbrug med hyppigere indsamling af data end blot til afregningsformål.


Zeanet A/S er via lovkrav på el-området forpligtiget til at foretage fjernaflæste målinger hvert 15. minut og indsende data på timebasis til datahubben til brug for opfyldelse og optimering af vores pålagte forsyningsaftale. Derfor behandler vi også dine personoplysninger ud fra databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c om behandling under retlig forpligtigelse.


De data, som afsendes fra fjernaflæste målere, sendes via målerens individuelle krypteringsnøgle, og dine målerdata er beskyttet hele vejen fra din måler, via antenner og videre via serveren til vores analyseplatform, hvor dit forbrug vises og udregnes. De indsamlede data bruges kun til afregning og optimering af forsyningsnettet til gavn for dig som kunde og os alle som samfund.


Legitim interesse kan f.eks. også være, når vi laver kundetilfredshedsundersøgelser med henblik på mere tilfredse kunder.


Vi kan også behandle dine personoplysninger på disse øvrige grundlag:

  • At behandlingen er nødvendig af hensyn til opfyldelse af en kontrakt, som du som kunde er part i.
  • At du som bruger eventuelt har samtykket til behandlingen, eller at behandlingen, hvis den vedrører CPR-numre, baserer sig på et samtykke fra dig.

Behandling af følsomme personoplysninger i forbindelse med afbrydelsessituationer

Databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra c omhandler behandling af personoplysninger, der er nødvendig for at beskytte den registrerede eller en anden fysisk persons vitale interesser, hvis de ikke selv er i stand til at give et samtykke, jf. databeskyttelseslovens § 7.


Vi kan også behandle oplysningerne efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f, hvor behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan forsvares, jf. databeskyttelseslovens § 7. 


Indsamling af personoplysninger

De personoplysninger, vi behandler om dig, kommer fra dig selv, men vi indsamler også dine personoplysninger fra andre. Vi indsamler bl.a. oplysninger om ejerforhold, adresse, flytning, boligforhold- og type og matrikel- og ejendomsnummer fra kommunen, ejendomsmæglere, bygherre, entreprenører, Tingbogen, Statstidende og Den Offentlige Informationsserver, OIS. Billeder og oplysninger om aktiviteter kommer ofte fra entreprenører/håndværkere.


Deling og videregivelse af personoplysninger

Vi videregiver kun personoplysninger til andre udenfor koncernen, hvis vi er forpligtet hertil via lovgivning, eller til vores leverandører i det omfang, de skal levere en ydelse, som berører dig.


Vi videregiver ikke personlige oplysninger til virksomheder, organisationer og enkeltpersoner uden for Zeanet A/S i andre tilfælde end følgende:


Til ekstern databehandling

For at understøtte administration og drift anvender vi databehandlere, der behandler personoplysninger på vegne af os. Behandling af personoplysninger hos en databehandler sker efter aftale og efter instruks, der udtrykkeligt beskriver behandling og sikkerhed omkring persondata.


Af juridiske årsager

Vi videregiver personlige oplysninger til virksomheder, organisationer eller enkeltpersoner uden for Zeanet A/S, hvis vi i god tro mener, at adgang, brug, bevarelse eller offentliggørelse af oplysningerne er nødvendig for at:


  • overholde gældende love, bestemmelser, sagsanlæg eller retsgyldige anmodninger fra offentlige myndigheder.
  • håndhæve gældende servicevilkår, herunder undersøgelse af potentielle overtrædelser.
  • registrere, forhindre eller på anden måde beskytte mod problemer med bedrageri, sikkerhed eller tekniske problemer.
  • holde Zeanet A/S fri fra skade, vores kunder eller offentlighedens rettigheder, ejendom eller sikkerhed, sådan som det kræves eller tillades i henhold til lovgivningen.

Zeanet A/S sælger ikke, deler ikke eller på anden vis spreder dine personoplysninger til tredjepart, undtagen i overensstemmelse med denne politik for beskyttelse og behandling af personoplysninger.


Overførsel til modtagere i tredjelande, herunder internationale organisationer

Som udgangspunkt overfører vi ikke data til tredjelande eller internationale organisationer. Overføres der i særtilfælde data til USA, vil det udelukkende være til certificerede virksomheder under EU-U.S. Data Privacy Framework, der stiller samme krav til persondatabeskyttelse, som allerede findes i den europæiske databeskyttelsesforordning.


Sletning

Dine data opbevares kun, så længe det er nødvendigt af hensyn til at opfylde vores forpligtelser over for dig som kunde, samarbejdspartnere og andre og for opfyldelse af relevant lovgivning. Dog opbevarer vi altid bogføringsmateriale i 5 år af hensyn til bogføringslovens § 10. Vi opbevarer også forbrugsoplysninger længere af hensyn til at kunne optimere driften og sikre forsyningssikkerheden. Er dine data følsomme, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, opbevares de, så længe dette er relevant og nødvendigt for det pågældende forsyningssted i forbindelse med en afbrydelse, samt så længe det er relevant og nødvendigt af hensyn til den enkelte kundes eller medarbejders sikkerhed.


Dine rettigheder


Kontaktoplysninger, hvis du vil benytte dine rettigheder

Hvis du ønsker at gøre brug af nedenstående rettigheder, skal du kontakte os gennem de kontaktoplysninger, som er oplistet øverst i persondatapolitikken.


Vi behandler og svarer på din henvendelse så hurtigt som muligt og senest en måned, efter at vi har modtaget din henvendelse, medmindre anmodningens kompleksitet og omfang gør, at vi ikke kan svare inden for en måned. I så fald kan svarfristen blive op til 3 måneder i alt, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 12.


Du kan i øvrigt læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du kan finde på www.datatilsynet.dk.


Ret til indsigt

Du har ret til at få indsigt i de persondata, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 15. Adgangen til indsigt må dog ikke krænke andres rettigheder og frihedsrettigheder.


Ret til berigtigelse (rettelse)

Du har ret til at få urigtige personoplysninger om dig selv rettet, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 16.


Ret til sletning af personoplysninger

I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 17.


Ret til begrænsning af behandling

Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 18. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.


Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)

Når vores behandling af dine personoplysninger baserer sig på samtykke eller en kontrakt, og behandlingen er foretaget automatisk, har du ret til dataportabilitet. Denne ret indebærer, at du har ret til at få tilsendt de personoplysninger, som vi behandler om dig i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format, som du har ret til at overføre til en anden tjenesteyder, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 20.

                                                                                                                                                           

Ret til indsigelse 

Du har ret at til at gøre indsigelse imod behandling af dine persondata, hvis behandling sker efter reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e eller litra f, herunder profilering.  Vi må efter en indsigelse ikke længere behandle personoplysningerne, medmindre vi kan påvise vigtige legitime grunde til behandlingen, der går forud for registreredes interesser, rettigheder og frihedsrettigheder, eller behandlingen er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 21. Du har ret til at gøre indsigelse imod behandling af dine persondata, hvis behandlingen sker til direkte markedsføring, herunder profilering, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 21. Efter en indsigelse må vi ikke længere behandle dine persondata til dette formål.

 

Ret til indsigelse imod profilering

Du har som udgangspunkt ret til ikke at være genstand for en afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling, herunder profilering, som har retsvirkning eller på tilsvarende vis betydeligt påvirker dig, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 22.


Ret til at tilbagekalde samtykke

Hvis vi baserer vores behandling på dit samtykke, har du til enhver tid ret til at trække dit samtykke til vores behandling af dine persondata helt eller delvist tilbage. Din tilbagetrækning af dit samtykke berører ikke lovligheden af den behandling, som vi har foretaget indtil din tilbagetrækning af samtykket. Hvis du tilbagekalder dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt. Du kan trække dit samtykke tilbage via vores kundeportal eller ved at kontakte os.


Klage

Hvis du ønsker at klage over Zeanet A/S’ behandling af personoplysninger, har du ret til at indgive en klage til Datatilsynet, som har følgende kontaktoplysninger: 


Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

dt@datatilsynet.dk

33 19 32 00

www.datatilsynet.dk


Ændring af persondatapolitik

Vi kan til enhver tid foretage ændringer af persondatapolitikken for at holde den ajourført eller for at overholde lovkrav eller ændringer i den måde, hvorpå vi driver vores forretning. Vi vil selvfølgelig sørge for, at du bliver gjort opmærksom på væsentlige ændringer, f.eks. via vores hjemmeside, information på regningen, lokale aviser og sociale medier. Vi opfordrer dig til regelmæssigt at tjekke og gennemgå persondatapolitikken, så du altid ved, hvilke oplysninger vi indsamler, hvordan vi bruger dem, og hvem vi deler dem med.


Ændringslog

Version 2 af 11. oktober 2023.

Adresse
Zeanet A/S
Nordvej 6
4200 Slagelse
Danmark

CVR-nummer: 26863899
Zeanet ejer og driver elnettet i store dele af Slagelse Kommune og sørger for, at strømmen kommer hjem til dig.
Zeanet - Dit elselskab
Copyright 2024 Zeanet A/S