Er strømmen gået?

Zeanet - Til elkunder - Er strømmen gået?

Hvis strømmen er forsvundet, er der flere ting, du bør undersøge, inden du kontakter os. Der kan nemlig være flere årsager til, at du mangler strøm. 


Det første, du skal gøre er at kontrollere, om dine naboer også mangler strøm  - f.eks. ved at se, om der er lys inde hos dem. Hvis strømmen også er forsvundet hos dine naboer, er der sandsynligvis et strømsvigt i et større område, som f.eks. en hel villavej eller dele af byen. Hvis dette er tilfældet, har vi højst sandsynligt allerede registreret fejlen og arbejder på sagen.


Har dine naboer strøm, skal du kontrollerer, om dit HPFI-relæ er slået fra, eller om der er sikringer, som er sprunget. Start med at slukke alle dine sikringer, kobl derefter dit HPFI-relæ ind og herefter en sikring af gangen. Når/hvis dit HPFI-relæ kobler fra, har du fundet den sikring, som er fejlramt. Kontakt herefter en autoriseret elinstallatør.


Hvis der heller ingen fejl er i dine egne installationer, kan du kontakte os på vores døgnvagt på telefonnummer 58 36 26 00.

Driftsstatus

Strømafbrydelse i dele af Korsør
Fra: 17-11-25 kl. 05:07 Til: 18-11-25 kl. 07:00

Vi har p.t. en strømafbrydelse i dele af Korsør.

Det drejer sig om gaderne omkring, Søbrinken, Søvænget, Lerklinten og Lerhøj



Vi beklager de gener, dette kan medføre, og arbejder på at løse problemet hurtigst muligt.


Med venlig hilsen

Zeanet A/S

Jøgensgade 13C
Fra: 14-11-25 kl. 08:02 Til: 20-11-25 kl. 08:00
Vi afbryder for strømmen i Korsør Onsdag den 19/11/2025. Det skyldes planlagt ledningsarbejde. Arbejdet foregår fra kl. 09:00 til ca. 13:00. Berørte adresser er: Annagade 3, Jørgensgade 13-24.
Vi beklager ulejligheden.
Mvh. Zeanet
Kongebroen/Halsskovvej 26
Fra: 17-11-25 kl. 07:10 Til: 21-11-25 kl. 07:00
Vi afbryder for strømmen i Korsør Torsdag den 20/11/2025. Det skyldes planlagt ledningsarbejde. Arbejdet foregår fra kl. 08:00 til ca. 10:00. Berørte adresser er: Halsskovvej 26.
Vi beklager ulejligheden.
Mvh. Zeanet

Vis driftsforstyrrelser på kort Tilmeld SMS-service

Der er ingen driftsforstyrrelser